Stenaldervej Kollegiet
Stenaldervej Kollegiet - Se alt om boligerne og ansøg
Hyggelige boliger i Brabrand
Stenaldervej Kollegiet er et hyggeligt lille kollegie bestående af 46 ungdomsboliger.
Kollegiet er beliggende i et roligt boligkvarter i Brabrand og omgivet af smukke grønne områder.
Kollegiet består af fem to-etagers huse. Hver etage indeholder fire kollegieværelser, et fælleskøkken og et fællesrum.
Alle værelser har eget bad og toilet. Derudover er der tre en-etagers huse, som hver rummer to 2-værelseslejligheder.
Samlet set er der 40 værelser og 6 stk. 2-værelseslejligheder. For alle lejemål gælder at huslejen er inkl. forbrug af vand, varme, el og internet.
Boligerne er rummelige. De lejes ud umøblerede men har indbyggede skabe. Gulvene er belagt med linoleum.
Det er værd at bemærke, at 2-værelseslejlighederne ikke er velegnede til deling og er bedst til par.
Hvis man lejer et værelse deler man køkken med 3 andre beboere. Køkkenerne er udstyret med ovn og kogeplader, og alle har deres eget køleskab med fryser.
Der er også et lille fællesområde med sofa og et spisebord, som kan bruges som et samlingspunkt for dig og dine naboer.
God afstand til indkøb og uddannelse
Nær kollegiet kører bus 3A, hvilket betyder, at du kan nå Aarhus midtby på cirka 20 minutter.
I den anden retning tager det kun 5 minutter at komme til Tilst.
På cykel kan du nå Aarhus BSS på blot 15 minutter og Universitetsparken på 20 minutter.
Derudover finder du indkøbsmuligheder blot 5 minutter væk fra kollegiet på cykel.
Billeder
Sådan skriver du dig op
Find Stenaldervej Kollegiet på søgesiden
Her på hjemmesiden kan du skrive dig op til alle de studieboliger, du synes er noget for dig.
Tryk dig ind på søgesiden - find Stenaldervej Kollegiet - og få meget mere information om huslejepriser, boligareal, se billeder, plantegninger mm.
Du kan skrive dig op til en bolig på kollegiet, når du har oprettet en gratis ansøgning.
Video - Stenaldervej Kollegiet
Fællesfaciliteter på Stenaldervej Kollegiet
Gode fællesfaciliteter på Stenaldervej Kollegiet
- Betalingsvaskeri i nr. 235
- 11 P-pladser
- Cykelskure
- Grønne arealer
- Overdækket tørregård
- Fælles træterrasse
- Lille møbleret fællesrum med TV
Fact sheet
INFORMATION | |
---|---|
Boligtype | Værelser og 2-værelseslejligheder |
Månedlig husleje | 3.247 - 6.290,- |
Inklusiv i huslejen | Forbrug af el, vand og varme + internet |
Køkken | 4 værelser deler køkken. Alle lejligheder har eget køkken |
Badeværelse | Alle boliger har eget bad og toilet |
Inventar | Umøbleret men med faste skabe |
Husdyr | Ikke tilladt |
Gulvbelægning | Linoleum |
Internet | Ja, inkluderet i huslejen |
Vaskeri | Betalingsvaskeri |
Fællesfaciliteter ude | Parkering, cykelskur, grønne områder, overdækket tørregård, fælles træterrasse |
Fællesfaciliteter inde | Lille møbleret fællesrum med TV |