I særlige tilfælde kan der gives dispensation fra betingelserne for at få en bolig.
Hvis du ønsker at søge om dispensation, skal du først oprette en ansøgning her på siden,
og herefter sende en dispensationsansøgning med dit ansøgningsnummer til Det Regionale Indstillingsudvalg (RIU) på e-mail riu@kollegiekontoret.dk.
Din dispensationsansøgning skal indeholde følgende oplysninger:
- Navn
- Fødselsdato
- Uddannelse, institution, optagelsesår og studieretning
- Ansøgning (hvad søger du om dispensation fra?)
- Begrundelse for dispensationsansøgningen
- Dokumentation fra offentlige myndigheder, e.l. (skal medsendes hvis du søger dispensation fra ventelisten).
Det kan fx være erklæring fra læge, psykolog, eller sagsbehandler.
Det er vigtigt at materialet indeholder en faglig vurdering, der understøtter det, du søger.
NB
- Der tildeles som udgangspunkt ikke toværelses lejligheder til enkeltpersoner
- Der tildeles som udgangspunkt ikke boliger i midtbyen - der skal helt særlige forhold til, før dette vil blive bevilliget. Det anbefales derfor at søge boliger, der ligger i udkanten af Aarhus.
- Næste møde i det Regionale Indstillingsudvalg vil blive afholdt efter behov.
Søger du dispensation for alderskriteriet, og er under 17 år, kan du ikke oprette en ansøgning. For at kunne søge dispensation, skal du sende en mail, hvori du forklarer hvorfor du ønsker at flytte til Aarhus, samt hvad dine fremtidige studieplaner er. Bliver denne godkendt, vil du få sendt oplysninger vedr. ansøgningen samt hvordan du forholder dig fremover.
Vær opmærksom på, at er du IKKE dansk statsborger, skal du være 18 år for at udfylde en ansøgning.