Majsmarken - Ansøg om bolig her - UngdomsboligAarhus

Majsmarken

Majsmarken - se alt om boligerne og ansøg

Hyggelige rækkehuse

Majsmarken består af en række 2-værelseslejligheder, som er bygget som rækkehuse. 
18 af afdelingens lejemål er ungdomsboliger, og de resterende er familie- og ældreboliger.
De er beliggende i et rigtig hyggeligt område i forstaden Lystrup, der ligger ca. 10 kilometer fra Aarhus C.
Alle boligerne har eget køkken, bad og toilet. Køkkenet er udstyret med komfur, kogeplade, ovn, køle- og fryseskab.
I afdelingen er der et fælleshus med fællesvaskeri og selskabslokale. 
Rækkehusene har egne haver, og derudover er der grønne område, der indbyder til ophold om sommeren.

God beliggenhed i Lystrup

Lystrup er en hyggelig forstadsby til Aarhus med let adgang til offentlig transport, der får dig hurtigt ind til Aarhus.
Der kører blandt andet letbanen, men også bybussen der har stop ca. 400 meter fra boligerne. 
Er du frisk, kan du også hoppe på cyklen, og så kommer du ind til Aarhus midtby på ca. 40 minutter. 
På en elcykel kan du klarer turen endnu hurtigere, mens du får dagens portion af frisk luft.
I nærområdet, ca. 1 kilometer væk, er der indkøbsmuligheder, hvor du kan gøre dine dagligvarerindkøb.

Beliggenhed: Majsmarken 1-224, 8520 Lystrup, Se på kort

Billeder

Sådan skriver du dig op

Find Majsmarken på søgesiden

Her på hjemmesiden kan du skrive dig op til alle de studieboliger, du synes er noget for dig. 
Tryk dig ind på søgesiden - find Majsmarken - og få meget mere information om huslejepriser, boligareal, se billeder, plantegninger mm.

Du kan skrive dig op til en bolig på kollegiet, når du har oprettet en gratis ansøgning.   

Afstande fra Majsmarken

Afstande

Busstop - ca. 400 meter
Indkøb - ca. 1 kilometer
Letbanen - ca. 1,5 kilometer
Egå Engsø - ca. 4 kilometer 
Bellevue Strand - ca. 6 kilometer
Via University College Nord - ca. 9 kilometer
Aarhus Universitet - ca. 10 kilometer
DOOK1 - ca. 9 kilometer
Aarhus C - ca. 10 kilometer

Fact sheet

INFORMATION 
Boligtype2-værelseslejligheder
Månedlig husleje4.139 - 4.213,-
Inklusiv i huslejenAcontoforbrug af varme
KøkkenEget køkken
BadeværelseEget bad og toilet
InventarUmøbleret
Husdyr2 husdyr tilladt (hund og kat)
GulvbelægningIkke oplyst. Kontakt boligforeningen ved spørgsmål.
InternetIkke oplyst
VaskeriFællesvaskeri
Fællesfaciliteter udeHave
Fællesfaciliteter indeFælleshus med selskabslokale og vaskeri