Fredensgade Kollegiet
Fredensgade Kollegiet - se alt om boligerne og ansøg
Værelser og lejligheder inkl. forbrug
På Fredensgade Kollegiet er der flere forskellige ungdomsboliger. Du kan leje enten et værelse, en 1-værelseslejlighed, eller en 2-værelseslejlighed.
Fælles for alle boligerne er, at huslejen er inklusiv forbrug af el, vand, varme og internet.
Beboerne på værelserne deler køkken og badeværelse med én anden beboer. Faciliteterne er placeret på et opholdsrum mellem de to værelser.
I lejlighederne har man eget køkken og bad. Alle køkkener er udstyret med komfur, ovn og køleskab.
Boligerne har et fint lysindfald, trægulve og med gode muligheder for at indrette sig hyggeligt.
På kollegiet findes der flere forskellige fællesfaciliteter, som fx vaskeri og parkering - dem kan du læse mere om længere nede på siden.
Bo i hjertet af Aarhus
Fredensgade Kollegiet har en fantastisk beliggenhed tæt på rutebilsstationen på Fredenstorv i hjertet af Aarhus.
Strøget med Salling og masser af butikker, banegården, DOKK1 og havnen ligger kun et stenkast væk.
Uddannelserne i centrum, som fx Arkitektskolen og Via University College ligger under 10 minutter væk på cykel.
Mens DMJX og Aarhus BSS kan nås på ca. 15 minutter på cykel.
Går du på en af uddannelsesstederne i den nordlige del af Aarhus, så kan du enten tage offentlig transport, der kører lige ved siden af kollegiet, eller hoppe på cyklen i ca. 20 minutter.
Beliggenhed: Fredensgade 14-16, 8000 Aarhus C, Se på kort
Billeder
Sådan skriver du dig op
Find Fredensgade Kollegiet på søgesiden
Her på hjemmesiden kan du skrive dig op til alle de studieboliger, du synes er noget for dig.
Tryk dig ind på søgesiden - find Fredensgade Kollegiet - og få meget mere information om huslejepriser, boligareal, se billeder, plantegninger mm.
Du kan skrive dig op til en bolig på kollegiet, når du har oprettet en gratis ansøgning.
Video af Fredensgade Kollegiet
Fællesfaciliteter på Fredensgade Kollegiet
Fællesfaciliteter for beboerne
Stor pergola og have
Der er et grønt område, som alle beboere kan bruge, når de har lyst. Her kan du fx klare eksamenslæsningen, mens du nyder solen.
P-pladser
Der er parkeringspladser til bil i baggården. Du får udleveret parkeringskort ved indflytning.
Cykelskur
Du kan parkere din cykel i cykelstativer eller i cykelkælder. Kollegiet har en trykpumpe til cykler i kælderen.
Fællesrum
Som også gerne må lånes til privatbrug af beboerne. Her er blandt andet TV, Xbox, bordtennis, opvaskemaskine.
Vaskekælder
Nem adgang til at få vasket dit tøj. Betaling bliver trukket sammen med huslejeopkrævningen.
Fact sheet
INFORMATION | |
---|---|
Boligtype | Værelser, 1-værelseslejligheder og 2-værelseslejligheder |
Månedlig husleje | 2.801 - 5.265,- |
Inklusiv i huslejen | Forbrug af el, vand og varme + internet + vask |
Køkken | Beboere på værelserne har delt køkken. Lejlighederne har eget køkken. |
Badeværelse | På værelserne er bad og toilet fælles for 2 personer. Lejlighederne har eget badeværelse. |
Inventar | Umøbleret. Få boliger har skabe. |
Husdyr | Ikke tilladt |
Gulvbelægning | Trægulve |
Internet | Ja, inkluderet i huslejen. |
Vaskeri | Brug af fællesvaskeri er inkluderet i huslejen |
Fællesfaciliteter ude | P-pladser, stor pergola, have, cykelskur |
Fællesfaciliteter inde | Fællesrum, TV, projektor, opvaskemaskine, bordtennis |
Rygning | Ikke tilladt på fællesarealer, trappeopgange mm. Beboere der flytter ind efter den 1. marts 2022 må ikke ryge i egen bolig. Det gælder også for gæster. |