Det Store Havnehus
Det Store Havnehus - se alt om boligerne og ansøg
Lyse lejligheder med flot udsigt
I Det Store Havnehus på Aarhus Ø finder du 99 studieboliger, hvoraf 5 af dem er 1-værelseslejligheder, og de restende er 2-værelseslejligheder.
Der er flere forskellige typer af 2-værelseslejligheder, og det kan variere, hvilken type man vil få tilbudt, men de er alle lige store.
Det Store Havnehus er bygget i 12 etager, og uanset hvilken side dine vinduer vender til, vil du have en fantastisk udsigt enten til byen, lystbådehavnen, bugten eller skoven.
Desuden er lejlighederne dejligt lyse. Alle boliger med eget toilet, bad og køkken med komfur, emhætte og køleskab.
Lejlighederne er umøblerede, men har faste skabe, og der er desuden askeparket på gulvene.
Byggeriet er et såkaldt 0-energibyggeri, hvilket betyder, at det producerer lige så meget energi, som det forbruger.
Dette kan ses på de store solceller, der bekælder bygningens ene side.
Hver etage har en fællesaltan, og der er en stor fælles tagterasse, som skaber gode rammer for fællesskabet i bygningen.
Vand, varme og el betales aconto over huslejen. Det er ikke tilladt at holde husdyr, og der er desværre ingen parkeringspladser tilknyttet.
Fra ungdomsboligerne er der 500 meter til indkøb og 100 meter til offentlig transport.
Studiebolig i en bydel i udvikling
I Det Store Havnehus får du en ungdomsbolig, der ligger tæt på det hele.
På cykel kan du komme til Aarhus Universitet og VIA University i Ceres byen på ca. 10 minutter.
Midtbyen og alle dens indkøbs- og spisemuligheder er heller ikke mere end en kort cykeltur væk.
På Aarhus Ø finder du mange forskellige tilbud. Her er blandt andet et havnebad, hvor der vinterbades.
Der findes også Ø-linjen, som er et grønt byrum med parkourvæg, crossfitstation, plantekasser og meget mere.
Beliggenhed: Grete Løchtes Gade 1, 8000 Aarhus C, Se på kort
Billeder
Sådan skriver du dig op
Find Det Store Havnehus på søgesiden
Her på hjemmesiden kan du skrive dig op til alle de studieboliger, du synes er noget for dig.
Tryk dig ind på søgesiden - find Det Store Havnehus - og få meget mere information om huslejepriser, boligareal, se billeder, plantegninger mm.
Du kan skrive dig op til en bolig på kollegiet, når du har oprettet en gratis ansøgning.
Fællesfaciliteter i Det Store Havnehus
Gode fællesfaciliteter
- Betalingsvaskeri
- Cykelrum
- Fællesrum/cafe
- Pulterum
- Tagterrasse
- Fællesaltaner
Fact sheet
INFORMATION | |
---|---|
Boligtype | 1-værelseslejligheder, 2-værelseslejligheder |
Månedlig husleje | 4.947 - 6.158,- |
Inklusiv i huslejen | Acontoforbrug af el, vand og varme |
Køkken | Eget køkken |
Badeværelse | Eget bad og toilet |
Inventar | Umøbleret men med faste skabe |
Husdyr | Ikke tilladt |
Gulvbelægning | Parketgulve i ask |
Internet | Ikke inkluderet i huslejen |
Vaskeri | Betalingsvaskeri |
Fællesfaciliteter ude | Cykelrum, fællesaltaner, tagterrasse |
Fællesfaciliteter inde | Fællesrum/café, pulterum |