Rettelse af ansøgningen

1. Min kæreste/ven skal flytte sammen med mig; jeg vil gerne have ham/hende skrevet på min ansøgning

Det kan ikke lade sig gøre at tilføje en medansøger på din ansøgning. Hvis I vil søge boliger sammen, skal I oprette en ny ansøgning. På den måde har du både en ansøgning alene og en sammen med din kæreste/ven.
Det er kun muligt at have én ansøgning med en anden person.
Det kan ikke lade sig gøre at overtage en andens ansøgning.
 

2. Jeg vil gerne slette min ansøgning sammen med min tidligere kæreste/medansøger og lave en ny ansøgning med min nuværende kæreste/medansøger eller have vores ansøgning opdelt.

Det er ikke muligt at skifte navnet ud på en ansøger på en eksisterende ansøgning. Hvis I ikke længere ønsker at søge bolig sammen, så kan I enten få slettet jeres ansøgning eller få den delt den til 2 enkeltpersonsansøgninger.


Ønskes ansøgningen slettet:
UngdomsboligAarhus sletter jeres ansøgning for jer. Vi skal bare have en skriftlig bekræftelse fra jer begge to på, at vi må gøre det. Skriv til os på mail: info@UngdomsboligAarhus.dk og oplys ansøgernummer.


Ønskes ansøgningen delt i 2 ansøgninger:
Ønsker I at få den delt i to, skal I oprette 2 nye ansøgninger. Herpå får I hver tildelt det antal måneder I har optjent på den fælles ansøgning. Dog skal studieaktivitet fremvises - dette gælder begge ansøgere.
Vær opmærksom på at eventuelle svar på boligtilbud følger med på jeres nye ansøgninger. (F.eks. hvis I har sagt nej-tak til ét boligtilbud på fællesansøgningen, kan I kun få to boligtilbud på jeres nye enpersoners ansøgninger).
Hvis I har hver jeres enpersoners ansøgning, hvor I har optjent flere måneder end på den fælles ansøgning, så sletter vi den fælles ansøgning,og I fortsætter på jeres respektive enpersoners ansøgninger.